I Guds rige
v. Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og forfatter
Anne-Grethes liv forandrer sig fra godt fungerende til et sandt mareridt, da hendes otteårige søn bliver dødeligt syg. Fundamentet i hendes liv såsom ægteskab, familie og venner bliver sat på en hård prøve og hun føler ikke, at hendes bønner til Gud bliver hørt.
Bogen “I Guds rige” følger den 8-årige Anne-Grethe og hendes familie, som flytter fra det civiliserede Herning ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejer i Søby i 70’ernes Midtjylland. Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand. Det åbenbarer, at en ætsende forbandelse smitter ned gennem generationerne.
Fortællingen “I Guds rige” handler om menneskelige relationer og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og møde sig selv. Fore-draget og romanen er en stærk personlig beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i den sværeste tid.