Kom og hør Inge Marie Kirketerp, sognepræst i Gjellerup sogn løfte emnet
“Aktiv dødshjælp”.
Inge Marie er sognepræst ved Gjellerup Kirke, og en aktiv debattør.
Desuden er hun en af initiativtagerne til netværket “nej til statsassisteret selvmord”
Størstedelen af den danske befolkning går øjensynligt ind for
indførsel af aktiv dødshjælp i Danmark. Oftest handler det om den
værdige død, om at fjerne den ubærlige lidelse og at opretholde
retten til selv at bestemme over sit liv.
Men er det så enkelt?
I dette foredrag kommer Inge Marie ind på dilemmaerne omkring
aktiv dødshjælp. Også det, som en mulig indførsel ville bringe
med, for når vi vil fjerne lidelsen ved at fjerne den lidende, lægger
vi som samfund en bombe under vores menneskesyn.
Er vi parate til at betale prisen?
DER ER TID TIL SPØRGSMÅL OG DEBAT