Vennekredsen for Sandfeldgården og S/I Nyboder

Vennekredsen for
Sandfeldgården og S/I Nyboder
Sandfeldallé 25, 6933 Kibæk

Kontakt:
Herdis K. Callesen
herdiscallesen@gmail.com

www.sandfeldgaarden.dk

Når du kommer til Sandfeldgården, vil du møde Vennekredsen for Sandfeldgården og S/I Nyboder, i daglig tale Vennekredsen. Det gælder uanset om du er beboer, pårørende eller personale.

Vennekredsen er en støttekreds, der blev oprettet i 1990, og har i dag ca. 180 medlemmer.

Formålet med dette frivillige arbejde er beskrevet i foreningens vedtægter:

  • At medvirke til et åbent og hjemligt miljø på Sandfeldgården og S/I Nyboder.
  • Deltage i, og supplere med forskellige aktiviteter som underholdning, udflugter, hjemmebesøg og andet.

Vennekredsen har gennem årene bl.a. bygget et stort flot havebassin med planter og guldfisk. Der er opført hønsehus, indrettet “Dyrehaven” og anlagt forskellige havepartier.

Vennekredsen tilbyder flere gange ugentligt at køre en tur i byen med el-kørestol med de beboere, der skulle have lyst til det.

Tirsdag eftermiddag er der hygge med læsegruppen. hvor der bliver læst lidt i Ugeposten samt en god bog, og der synges et par sange mens eftermiddagskaffen nydes.

Torsdag formiddag holder Vennekredsen hyggeformiddag med sang og hygge. Det er også Vennekredsen, der står for spilleaftenen med de beboere, der har lyst til det, én aften i ugen. Da bliver der spillet kort, ludo, æsel mv.

Hver anden onsdag i sommerhalvåret er der udflugt “Ud i det blå” med Sandfeldgårdens 2 busser. Disse ture er meget eftertragtede.

Vennekredsen giver beboerne en blomst på deres fødselsdag.

I årets løb arrangerer Vennekredsen aktiviteter som koncert, midsommerfest og adventshygge..

I anledning af 25 års jubilæet har Sandfeldgården fået en granitskulptur udført af Peder Laursen, Nr. Nissum. Han er lærer og arbejder i sin fritid som musiker og skulptør, og har skulpturer stående flere steder på Nissumegnen.
Skulpturen er en gave fra Vennekredsen, og er placeret på det nye plæneanlæg, som Vennekredsen har anlagt ved P-pladsen.

“Sandkassen” er Vennekredsens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt. Her er der mulighed for at følge begivenhederne på Sandfeldgården.