Kibæk Elværks Fond

Grundet Civilstyrelsens afvisning af de nuværende vedtægter er Kibæk Elværks Fond nødsaget til at sætte behandlinger af nye ansøgninger i bero for en stund, indtil vi har nye vedtægter på plads. Vi vender tilbage så snart vi har nyt i sagen.

Kibæk Elværks Fond har til formål at støtte og udvikle lokalsamfundet i Kibæk. Fonden arbejder for at skabe værdi, fællesskab og livskvalitet ved at støtte foreninger, idrætsklubber og almennyttige projekter, som kommer lokalområdet og dermed en bred kreds af borgere til gavn.

Gennem fondens uddelinger bidrages der blandt andet til forskønnelse af by og nærområder, styrkelse af lokale aktiviteter og initiativer samt udvikling af faciliteter, der kan være med til at gøre området endnu mere attraktivt at bo, leve og engagere sig i.

Fonden ønsker at understøtte bæredygtige og fremtidssikrede projekter, som skaber positive resultater og værdi for lokalsamfundet – både nu og i fremtiden.